mandag den 2. november 2009

Forladte steder...

Der er efterhånden ikke mange uberørte, forladte bygninger og steder tilbage i Danmark.
Lige nu er man godt i gang med, at dræbe den sidste del af Islandsbrygge, og derefter kan jeg forestille mig, at Refshaleøen står for skud.

Heldigvis er der stadig steder i verden, hvor man har mulighed for, at opleve den smukke og samtidig uhyggelige stemning, der hviler over netop de steder.

Hvis du læser Politikken, har du sikkert allerede set Takakanonuma Greenland forlystelsesparken i Japan.
Du kender måske også Prypiat (Chernobyl)
Der findes et site, hvor du finder endnu mere fascinerende steder, også selv de ikke er lige så grandiose, som de ovennævnte steder.
Desværre er billederne ikke af speciel god kunstnerisk kvalitet, men de lader dig fornemme, hvorfor du skal forsøge at besøge bare et par af disse steder, hvis du rejser i nærheden.

Sitet finder du her: http://www.artificialowl.net/




















Mere 90'er stuff...

Jeg sad lige og funderede lidt, og jeg kan faktisk rigtigt godt lide det årti.
Til trods for teen_opvækst i en jysk provinsby, og til trods for t-shirts med indbyggede varmesensorer, McDonalds, reality_TV og Spicegirls.
Det er rent faktisk de værste ting, jeg kan huske fra dengang, og det er sgu da egentligt ikke så slemt.
Hov! Der var jo lige den der fatale EU-afstemning, som forøvrigt var den aller første gang undertegnede kunne sætte et kryds på en stemmeseddel.

Grungemusik, Internettet, IRC, piercinger, militærstøvler, HH skiundertøj, Adidas retro suits, genfundne Converse, goth, Democrats trøjer etc, etc.
Everthing good happened in the 90's!

Så var der også lige en Gorbachev, og en Nyrup, en Clinton, Schröeder, en Blair og en Mitterand..
Alle skal de have, at de er bedre alternativer, end de mennesker der besidder deres poster i dag, måske pånær Little Billy Boy...

Berlinmuren og EM i fodbold.

Mp3 filer og hjemmebyggede computere.

Klonede får og en historielærer som gav mig 03, fordi jeg talte for meget med Peter i timerne, men som jeg alligevel ville ønske stadig var i live, så jeg kunne tage ud og besøge ham og give ham et klem, fordi han var et af de bedste mennesker, jeg nogensinde har mødt, og fordi han gik med AGF halstørklæde, til trods for, at han sikkert allerede dengang havde passeret de 68.
Ham kunne jeg godt lide!

Brett Easton Ellis, Jan Sonnergaard og Erlend Loe læste jeg bøger af, og nød dem, imens jeg kiggede på MTV, fordi vi endelig havde fået kabel på vores vej.

Jeg var på min første festival, hvor jeg lyttede til Spin Doctors, Green Apple Quickstep og RATM.
Jeg tror jeg kyssede en Curt Cobain look-a-like, måske mest fordi han lige var død, altså den rigtige, og jeg tiggede penge til mad sammen med Rikke.

Jeg var på Hey-Day, hvor jeg blev mast til tonerne af "Behind the Sun", og hvor vi havde tilkæmpet os en plads aller forest til Prodigy koncerten.
Rikke tissede i et plastikkrus midt under koncerten, men vi kastede det ikke på nogen, vi stillede det bare på jorden, og håbede ingen opdagede det.

Vi var også på Thy Festival, hvor vi hørte Inside the Whale for den 18. gang.
Der var en der scorede bassisten, som hed Troels, og vi fik efterfølgende tilsendt en signeret EP, som tak for sidst.
Vi hørte også LudoX, og afstands_forelskede os I deres lille alt_mulig_mand. Hvem spiller han egentlig med i dag?

Halvfemserne er spundet ind i musikminder, og jeg savner lidt den dedikation.

Til gengæld fandt jeg lige vores gamle studenterbillede fra Fallos_gården.
Jeg er den eneste der ikke har en hue, fordi jeg skulle lege antiautoritær, og samtidig sårede jeg min mor, fordi hun gerne ville sætte huen på mit hoved. Stakkels mor! Undskyld mor!

Jeg arbejde en hel masse med børn, og rejste derefter til Australien uden en krone på lommen.
Jeg så og elskede Sydney og lod være med at tage til Ayers Rock.
Jeg boede hos Pete, som røg en hel masse tjald, var surfer og som kørte i en Mustang, med mig som passager, imens han røg den ene joint efter den anden.

Så mødte jeg også lige ham der psykopaten, som jeg havde chattet med på IRC, og som synes jeg skulle være hans børns nye mor, selvom hun sad derhjemme og anede ingenting.

90'erne var en crazy tid, men jeg tror godt jeg vil tilbage..
Lige nu!

The 90's! og hvorfor du skal elske det årti, bare en lille smule!










søndag den 1. november 2009