Jeg havde en underlig samtale i går.
Et par af de spørgsmål jeg stillede:
"Hvad hedder Danmarks statsminister?"
"Hvorfor stemmer du ikke?"
"Hvad hedder USA's præsident?"
Personen svarede ikke konkret på nogen af spørgsmålene.
På en måde er jeg ikke i tvivl om, at han kendte svarene, men han ville ikke erkende det.
X er selv-erklæret anarkist, og har ringe forståelse for demokratiet i dets nuværende form.
Jeg ryster altid lidt på hovedet, når vi har den type diskussioner, for jeg er fortsat af den mening, at man bør gå ned og stemme, og at man ikke bare stiltiende kan demonstrere sin utilfredshed, ved at blive hjemme i stuen, når der kaldes til valg.
På den anden side, så respekterer jeg den selvvalgte ignorance.
Jeg kan ikke helt forstå, hvordan man kan opretholde den, men det sætter alting i perspektiv, for jeg ser på ingen måde personen som værende mindre intelligent eller naiv, tværtimod.
Og jeg kan garantere, at langt de fleste vil mene, at denne person er både politisk engageret og velfunderet. Cheeeaaaater!
Nå, men pointen er, at det skræmmer mig en lille smule, at man fuldstændigt kan fravælge politik, både på lokalt og globalt plan, og aldrig nogensinde behøver at afsløre det, selv for tætte venner og bekendte.
Eller er det i virkeligheden en smuk tanke, at man kan diskutere alt, ud fra ens egen personlige overbevisning, uden at skulle blande partier og andres ideologier ind i samtalen..
Jeg er ikke helt sikker, men nu tror jeg, at han laver et lille nyhedsbookmark, og begynder at læse diverse aviser hver dag.
Jeg vil observere ham, og se om det gør en forskel..
Inden denne samtale blev Carlsberggrunden eksploreret (!) sammen med Sune.
Det er et fantastisk område, som skal besøges igen og igen.
Vi fandt aldrig tunnellen, men det gør vi nok næste gang.
Jeg håber virkelig at området udvikler sig til noget større og bedre og vildere, til trods for, at rygtet siger, at Carlsberg ikke vil smide flere penge i projektet.
