fredag den 27. august 2010

Når jeg kører på job...

passerer jeg en del af Københavns "pulserende" businessdistrikt.
Jeg kører også forbi nogle af de finanshuse, hvor halvdelen af DJØF's medlemmer har sin daglige gang.
Det er en fornøjelse, idet folk er velklædte, travle og meget vigtige.

De sidste par dage, er min oplevelse dog blevet udvidet med et smil og et lille twitch med hovedet.
Jeg ser unge mænd, unge mænd som klæder sig, som var de i halvtredserne, og havde fået lov til at gå på rov i Mourinhos klædeskab.
Det ser underligt og mærkværdigt ud, for når man er elev hos Nykredit, skal man åbenbart se både nobel og statslig ud.
Man bærer det notoriske jakkesæt, det halvbredde slips, de velpudsede oxfordsko samt en hvid eller lyseblå skjorte.



Det er der i og for sig ikke noget galt med, men altså..  de her fyre/drenge/næsten_mænd (og hov, nu glemte jeg lige at nævne Breitling eller Rolex-uret..), klæder sig i Mr. Jardex-sættet, komplet med sko fra Hugo Boss, skjorte fra Sand og et kopiur fra Thailand.. Og selvfølgelig toppet op med et par Aviator fra RayBan.. Why?

Jeg forstår, at en SU ikke tillader indkøb af skræddersyede suits, skjorter med monogrammer og dyre, håndsyede italienske sko, men hvorfor så forsøge. 
Deres kroppe er ikke færdige, de ser underlig ranglede ud indenunder de dårligt fittede jakker. De er bare ikke gamle nok til at kunne bære stilen, lidt ligesom når ham der den unge fra X-factor synger om alkoholmisbrug og kærlighedssorger. 

Jeg kan ikke forstå, at man skal klæde sig på den måde for at få respekt, så hellere lade være, og være tro overfor sin egen stil. I mine øjne giver det meget mere troværdighed, end en jakke med skuldersyningerne hængende ned ad skulderen. 

Min pointe.. ?
At jeg ser sjove, unge mænd på vej til mit eget arbejde.. 
Hvor jeg forøvrigt kan klæde mig i kjoler fra H&M og sko fra Louboutin, hvis jeg har lyst til det.